Som Exam. KynoNutrioⓇTerapeut (ernæringsrådgiver til hund) kan jeg hjælpe dig med en foderplan, som tilpasses din hunds behov. En foderplan tager bla. udgangspunkt i hundens helbredstilstand, vitalitet og familiens dagligdag ud fra orthomolekylær medicin, dvs. med ingredienser, der er naturlige (ikke-artsfremmede) for kroppen. Eksempelvis næringsmidlerne; fedt, kulhydrater, proteiner, vitaminer og mineraler.

En foderplan kan støtte op om en evt. igangværende behandling hos dyrlægen.

Foderplanen består af en blanding af råt kød og grøntsager - og kan laves så fodringen ikke tager længere tid end det I allerede kender. Der medfølger rådgivning, så planen kan passes ind i Jeres dagligdag, og foderplanen kan eventuelt kombineres med den nuværende kost.

Tilblivelsen af en foderplan fra Kolding Hundemad følger tre trin:

1/ Jeg skal se din hund. Her vurderer jeg hundens almene tilstand og vitalitet. Jeg har en del spørgsmål jeg skal have svar på; bla. omkring evt. sygdomshistorie, evt. allergi, vægt, aktivitetsniveau og den nuværende kost. Vi aftaler et tidspunkt for gennemgang af foderplanen..

2/ Herefter laver jeg planen og vi mødes hvor den gennemgås og evt. spørgsmål besvares.

3/ Efter ca en måned kontakter jeg Jer for at høre om hvordan det går, erfaringer og evt. justeringer foretages. Er der spørgsmål inden, kontakter I mig selvfølgelig.

En foderplan koster 650,- at få lavet, en senere opfølgning/justering på planen koster 350,-. En opfølgning kan f.eks komme på tale ved ændringer i hundens helbredstilstand, aktivitet eller alder.

Spørgsmål og svar:

1/Er det ikke tidskrævende at fodre på denne måde?

-NEJ - ikke nødvendigvis. Jeg giver redskaberne til at gøre det nemt og overskueligt.

2/Er det dyrt at fodre med råt kød?

-Som alt andet kommer det an på hvilke kødtyper man vælger. Min Lab/retriver på 28 kg spiser for ca 600,- om måneden.

3/Hvor køber man kødet?

-Kødet kan for det mestes vedkommende købes i alm. supermarkeder eller forhandlere af BARF.

4/Hvilke fordele er der ved at fodre med råt kød?

-For mange til at nævne her; man bruger de fleste madrester fra køkkenet, i mange tilfælde forsvinder allergiske reaktioner, hunden ELSKER det, færre kulhydrater giver sundere hund, bedre ånde/tandhygiejne osv.

5/Kan foderplanen kombineres med f.eks fodring med tørkost?

-Ja, man kan sagtens kombinere, f.eks fodre efter foderplan to aftener om ugen og resten af tiden med tørkost.

Saga nyder sin aftensmad.

Kyllingehals, blandet kød, indmad og knogler af lam, kylling, fisk sammen med blanding af grøntsager, frugt og kerner.
Serveres i slowfeeder for at nedsætte hastigheden.